PHOTOREJUVENATION
Vi fjerner karsprægninger ved hjælp af IPL, som er intenst pulserende lys. Det forbedrer hudens struktur betydeligt og giver en mere ensartet hud.

Vi fjerner karsprægninger ved hjælp af IPL, som er intenst pulserende lys. Det forbedrer hudens struktur betydeligt og giver en mere ensartet hud.
IPL er en forkortelse for Intenst Pulserende Lys og er en teknologi, som med lysenergibølger søger efter og absorberes i ujævne farver i huden, som for eksempel kar og misfarvninger. Når lysbølgen rammer det farvede område, udvikles energien til en varme, som destruerer det farvede område. Ved karsprængninger skydes med IPL direkte på kar, som ønskes fjernet. Det beskadigede kar vil blive nedbrudt af kroppen og efterfølgende forsvinde.
Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens aldring, som typisk viser sig ved, at huden bliver mere slap, der opstår grove porer, pigmentskjolder, rødme og karsprængninger. Photorejuvenation med IPL kan give huden et yngre og friskere udseende, da behandlingen ofte mindsker eller fjerner uens/ujævn hudtone, overfladiske blodkar og rødme samt forbedrer hudens struktur og overflade. Ansigt, hals, decolleté og hænder kan behandles med IPL.
Huden struktur forbedres ved at lyset trænger ned i læderhuden og fremkalder en ganske let kontrolleret inflammation. Dette fører til en øget produktion af kollagen, elastin og glucosaminoglycaner.

Det er vigtigt, at man ikke er brun, når man møder op til sin behandling. Der må ikke anvendes solarium eller solbadning mindst fire uger forinden behandling.
Ved behandlingen sprittes huden først af, og du får beskyttelsesbriller på. Efterfølgende beskydes med IPL mod det område, der ønskes behandlet.
Behandlingen er ikke smertefri, og hver lyspuls føles nærmest som en kortvarig intens varme. Lysglimtene kan virke voldsomme trods brug af beskyttelsesbriller, men er harmløse.
Der kan lige efter behandlingen forventes en brændende fornemmelse og rødme, som ved en solskoldning. Der tilbydes derfor kølende, lindrende behandling efterfølgende. Rødme og eventuel brændende fornemmelse aftager typisk inden for et døgn.
Man kan ved behov tage 1 gram paracetamol en time før behandlingen.

Effekten af IPL er generelt særdeles god, men varierer fra person til person afhængig af karrenes og misfarvningens beskaffenhed, lokalisation og årsag. Som regel kræves der typisk 2-3 behandlinger for at opnå det ønskede resultat med 4-6 ugers interval. Hos nogle få personer kan kar/misfarvning ikke fjernes. Resultatet af behandling kan variere fra fuldstændig, til delvis og sjældent ingen fjernelse.
